Hvem har aben? er et brætspil om ansvar, samarbejde og fælles læring. På en spændende og udfordrende måde kan spillet støtte personalet i at løse flere udfordringer i fællesskab.
Målet er en øget professionalisering af samarbejdskulturen og mere harmoni i teamene på arbejdspladsen.

Gennem en række spørgsmål eller cases i 3 forskellige kategorier skal teamet indledningsvis udpege udfordringens hovedansvarlige og øvrige interessenter.
Hver case har en indbygget konflikt som både skal invitere og udfordre deltagerne ift. deres professionelle virke og interesse. Udfordringen er først løst, når teamet i gensidig dialog har konstrueret løsninger alle kan give deres opbakning til.
Konflikterne er fiktive, men realistiske situationer og hændelser fra en hverdag personalet kan genkende. Personalet får således mulighed for at diskutere velkendte udfordringer på arbejdspladsen, uden at være begrænset af at være personligt og følelsesmæssigt involveret.


De gule spørgsmål handler om elevernes sociale trivsel og har spørgsmål i underkategorierne:
– Indad reagerende adfærd,
– Gruppeadfærd
– Udad reagerende adfærd
– Udfordring i hjemmet
– Kritiske forældre

De blå spørgsmål handler om elevernes faglig trivsel og har spørgsmål i underkategorierne:
– De fagligt svage
– De fagligt dygtige
– Elevgrupper
– Forældre og hjem


De røde spørgsmål handler om personalesamarbejdet og har spørgsmål i underkategorierne:
– Fællesfaglige udfordringer
– Personlige udfordringer
– Samarbejdsudfordringer

Spillet har en systematik som f.eks. kan overføres til praksisfællesskaber eller de professionelle læringsfælleskaber, uden dog at være begrænsende for kreative løsninger.

Spillet kan også afvikles i mange variationer og kan periodevis bruges med spørgsmål i udvalgte kategorier, som har særlig relevans for arbejdspladsen på det givne tidspunkt.

Når personalet er blevet fortrolig med spillet, er næste step at køre rigtige hverdagsudfordringer igennem spillets systematik.


Ved større personaleændringer og teamrotationer er det oplagt at genoptage spillet og få afstemt holdninger og forventninger i teamet.

Indhold
Vi anbefaler at der indkøbes, så der er et spil til hvert team.
Antal kan dog aftales individuelt.
Hver æske indeholder:
– Spilleplade
– Regelsæt
– Terning
– 8 stk. abebrikker
– 8 stk. bananbrikker
– 4 stk. systembrikker
– 150 stk. spørgekort i 3 forskellige kategorier
– 2 stk. handleplansskema (kopieringsark)




Kontakt os for en uforpligtende demonstration af spillet.